Pacific Northwest

Forskellige definitioner af Pacific Northwest og relaterede termer. Klik på billedet for forklaring.

Pacific Northwest (ofte forkortet PNW, eller PacNW, sjældnere Cascadia) er en geografisk region i den nordvestlige Nordamerika, som er kendetegnet af en række klimatiske og kulturelle særtræk. Der findes forskellige geografiske definitioner der overlapper med Pacific Northwest, men skal ikke forveksles med fx Northwest Territory. Ofte bruges begrebet Northwest Coast (Nordvestkysten) om de kystnære egne, mens Northwest Plateau bliver brugt om regioner inde i landet.

Områdets biomer og økoregioner adskiller sig meget fra de omgivende regioner. Verdens største tempererede regnskov dækker størstedelen af kyststrækningen fra Alaska til Californien, mens Columbia og Fraser plateauet øst for Cascade Range og Coast Mountains har et langt tørrere klima. Dette område er klimatisk en nordlig udløber af den vestlige ørken der dækker dele af Great Basin længere mod syd, her mod nord blandes ørkenen med nåleskov og alpine zoner. Det bassin der omfatter Georgiastrædet og Pugetsundet deles med det canadiske British Columbia og amerikanske Washington.

De største byer i Pacific Northwest er Vancouver, Seattle og Portland.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search